Pilea peperomioides – kinesisk pengeplante

Jeg har købt en Pilea i en af blomsterbutikkerne på Værnedamsvej. Jeg havde ellers hørt, at den godt kunne være svær at finde, da den før i tiden mest blev givet videre fra person til person. Jeg har sågar set at folk sælger den på DBA. Den går også under navnet missionærplante, kinesisk pengeplante, parasolpilea og elefantøre.

Den første uges tid hang den lidt med ørerne synes jeg. Men så fik jeg købt lidt gødning til den, og det hjalp.
Nu står den fint og jeg har prøvet at tage et par stiklinger af den, som ind til videre ser ud til at have det fint.

Pasning:

Jeg har kunnet læse mig til at den gerne må stå lyst, men uden direkte sol. Den kan godt tåle lidt skygge og faktisk så vil en mere skyggefuld plads gøre at bladene bliver større. Derfor er det nok også vigtigt at den f.eks. ikke står i et sydvendt vindue. Jeg vander den kun en lille smule 1-2 gange om ugen giver den gødning hver anden uge.

Har du også en Pilea, så håber jeg du vil dele nogle gode tips til hvordan den trives bedst.

IMG_3339-edit IMG_3345-edit

IMG_3349-edit IMG_3351-edit

Images by @annejimi

 

30 Comments

  1. Rebecca

    Hej. Hvordan laver du stiklinger af planten? Jeg har selv en som jeg gerne vil lave flere af, men har ikke erfaring med det. Måske kan du hjælpe med et råd? :)

    • Anne

      Hej Rebecca. På min plante sidder der flere små skud og sidegrene, der gror ud fra “hovedstammen”. Dem har jeg nappet et par stykker af og plantet påny. Er ikke sikker på om der findes en mere korrekt måde, men det har virket :)

  2. Mille

    Hej
    Hvor høje er stiklingerne når de tager dem fra moderplanten?
    Hvilke gødning bruger du? Og er det flydende eller pinde?

    • Anne

      Hej Mille.

      De er nok 3-4 cm når jeg tager dem. Jeg har indtil videre brugt almindelig flydende blomstergødning. Har du selv haft andre erfaringer med Pilea – så hører jeg dem gerne :-)

  3. joan seehusen

    hej ville bare høre om man kunne købe en stikling af din elefantøre og om du kan sende…venligst joan

    • Anne

      Hej Joan. Du må gerne købe en stikling, men jeg sender ikke. Hvis du har mulighed for at hente den på Vestebro, skal du være velkommen. Hilsener Anne

  4. Maiken

    Hej Anne

    Jeg vil høre om du har en stikling jeg må købe?
    – jeg bor selv på vesterbro og vil gerne bruge en som gave.

    vh. maiken

  5. Gry

    Hej!
    Min Pilea vil gerne have direkte sol om vinteren/foråret/efteråret men ikke om sommeren, så bliver den bleg og vokser ikke. Jeg gøder den slet ikke, men tænker at den snart skal have skiftet jord. Lige nu er de ved at komme sig efter at have fået for meget sol i et sydvest vendt vindue, og er nu tilbage på sin originale plads i et der vender mod nordøst. Jeg er lidt spændt på, hvor meget gardinet skal være for derude mht til sol. Måske er jeg nød til at flytte den helt.
    Ellers en vældig nem plante

    • Anne

      Hej Nadia. Nej man behøver ikke at fjerne dem. Men det er jo sjovt at dyrke flere planter, når man har muligheden.

  6. Emilie Thorndahl Gjesing

    Den er så fin – mon du stadig har en lille stikling jeg kan købe af dig? Jeg bor selv på Vesterbro og jeg vil rigtig gerne dyrke en Pilea :-)

    • Anne

      Hej Emilie.

      Jeg har selv købt min i en af blomsterbutikkerne på Værnedamsvej. Sidst jeg var der, havde de dog ikke nogen. Skriv til mig på mail, hvis du gerne vil købe en :-) Anne

  7. Anja

    Hej Anne og Emilie
    Bare til info, så havde begge blomsterbutikker på Værnedamsvej adskillige Pilea i sidste uge. Jeg købte åbenbart i den dyre butik. Gav 185kr for blomst, potte og underskål. I butikken på venstre side, hvis man kommer fra Gl. Kongevej, fås lige så flotte Pilea-planter for 100kr inkl. potte og underskål. Det skal dog siges, at min potte er patineret 😉
    Mvh Anja

    • Anne

      Hej Mette.

      Jeg har et par små baby-pilea, og du må gerne købe en, hvis du vil hente den på Vesterbro. Jeg sender dig en mail.

    • Anne

      Hej Louise.

      Bruger bare almindelig pottemuld, som er købt i supermarked. Det er lidt forskelligt, hvad jeg har brugt, så hvad, der lige specifikt er brugt til denne kan jeg ikke huske :-)

    • Anne

      Hej Emilie. Jeg har desværre ikke nogle lige pt. Men jeg så de havde masser af flotte Pilea’er på plantemarkedet i Kødbyen, som også finder sted i morgen, 1. maj.

  8. Anne

    Hej Rikke. Jeg bruger faktisk noget helt almindelig Substral plantenæring, som er købt i supermarked. Næste gang tror jeg jeg vil prøve noget økologisk gødning.

  9. Maja

    Har nogle prøvet at vande med akvarievand? Tænker om det virker ligesom gødning/giver noget effekt? :) Ellers skulle det måske afprøves 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *